Tiden flyver afsted her på skibet! Den seneste måned har været travl med fulde senge på alle afdelinger. De patienter vi har haft på det seneste har været folk med brandskader, mange af dem pga at de er faldet ind i ilden, hvilket nemt kan ske fordi folk laver mad over åben ild.
En patient som vi alle sammen er kommet til at lære rigtig godt at kende og holde af er Tene. Hun fik en petroliumslampe ned over sig da hun var bare 3 dage gammel. Dette resulterede i omfattende skader på hendes krop og hænder, men det mest alvorlige var den nederste del af hendes ansigt. Hendes underlæbe var bogstavligt talt 'klistret' fast til hendes brystkasse, hvilket resultrede i et meget mærkeligt udseende med en stor åben mund og ansigtet trukket nedad.
Tene er nu i starten af 30'erne og mor til 2 børn. Hun bidrager til husholdningen med dagligt med at tigge penge så familien får mad på bordet.
Familien var meget betænklige ved at sende hende afsted, da de var bange for at hun ikke ville overleve. Tene var dog fast besluttet på at tage afsted.
For nogle uger siden var Tenes bror der for at besøge hende. Han var meget overvældet over at se hvor godt hun ser ud og hvor godt hun har det.
Vi så en stor forandring hos Tene efter operationen ud over den meget tydelige fysiske forandringer at hun nu kan nu se op, hun kan lukke sin mund og hun kan smile. Hun er en meget humoristisk, griner og smiler og giver så meget omsorg til andre patienter og til os.
Her på billedet ses Tene sammen med min kollega Jo-ella fra New Zealand.
Påsken var en helt speciel tid her på skibet. Der var mange som havde gjort en stor indsats for at påskens begivenheder kunne blive illustreret for os alle. Der var forskellige andagter og rum hvor man kunne reflektere over påsken budskab: at Jesus døde for alle menneskers synd og han opstod fra de døde. dette betyder at alle mennesker har mulighed for at have fællesskab med Gud og lære han at kende som vores personlige frelser.
Det var en tid for mig med megen refleksion, både omkring påsken men også omkring fremtiden. Jeg har i nogen tid overvejet om jeg skulle komme tilbage til skibet og være med til en hel field service, hvilket er 10 mdr.
Jeg har besluttet at være med i Congo fra juli 2013 til juni 2014 og har derfor sagt mit job op på Aalborg sygehus. Jeg kommer hjem til Danmark fra d. 9. juni til d. 24. juli, hvilket jeg glæder mig meget til.
Jeg begynder også at glæde mig til at prøve at være med fra start til slut i Congo, hvilket vil indbefatte screening af mange tusinde mennesker, mange forskellige specialer, mange forskellige kollegaer osv. Jeg glæder mig til at arbejde med kvinderne med VVF, hvilket jeg ikke havde så meget mulighed for denne gang. Jeg har også hørt at der kommer til at være et nyt speciale for kvinder, med andre tilstande end VVF, hvilket er rigitig spændende.
I sidste weekend var 17 andre her fra skibet og jeg på en tur til en by som hedder Kindia. Det var en skøn weekend og vi nød at være udenfor storbyen, som er meget beskidt og støvet. Det var meget tiltrængt at opleve natur og se at Guinea er et smukt land!
Det var vidunderligt at indånde frisk luft, se vandfald, aber som hoppede rundt itræerne (kunne desværre ikke fange dem med kameraet), sidde udenfor om aftenen, køre på motorcykeltaxis og ellers bare slappe af. Vi oplevede at lille smule regn, hvilket vi var meget begejstrede over. Vi kommer nok til at opleve en del mere regn i næste måned når regntiden begynder.
En lidt sjov oplevelse var da min norske veninde Elisabeth faldt og slog sit knæ og sin fod. Det blødte og vi forsøgte at rense så godt vi kunne med vand og servietter. Pludselig var der en mand som prøvede at få vores opmærksomhed. Han havde en T-shirt på med reklame for en lokal øl, men et stetoskop om halsen, så vi tænkte at det kunne jo godt være at han var læge. Det viste sig at hun var faldet lige udenfor en lægeklinik (hvilket man ikke kunne se udefra) og lægen rensede og forbandt hendes sår!
At køre på landevejene er en oplevelse i sig selv. Der er enorme huller i vejene og mange kører meget stærkt i biler som er i meget dårlig stand. Min forståelse af hvornår en bil er fuld er blevet udviddet en del. Vi betalte for 2 ekstra sæder for at få lov til kun at være 4 passagerer i en almindelig bil. Mange af de biler og minibusser vi mødte på vejen var pakket til bristepunktet med mennesker, gods og baggage.
