Hverdagen her på Africa Mercy er fuld af indtryk, sjove og meningsfulde øjeblikke sammen med patienterne. Nogle virker for små og almindelige til at blive skrevet om, men er ikke desto mindre nogle af de oplevelser, som giver størst glæde og mening i min hverdag. Her kommer nogle små glimt:
En 6-årig pige som kun kan bruge den ene hånd, da den anden er bundet ind, efter operation, lakerer mine negle i alle mulige forskellige farver. Hun er så begejstret for sit eget værk, siger det er 'smukt' og kysser min tommeltot.
En 2-årig dreng med buttede kinder og smilehuller sidder hos mig, mens der er gudstjeneste på afdelingen. Han har ringorm på sin venstre kind og kradser af og til i den. Jeg sidder ikke videre behageligt, da jeg deler stolen med en anden sygeplejerske. At min højre balde sover og jeg måske får ringorm er ligegyldigt da han falder i søvn i mine arme - så hyggeligt!
Patienter som begejstret råber mit navn hver eneste gang jeg kommer ind på afdelingen.
En mand går på toilettet tidligt om morgenen på min nattevagt. Hans ene arm er i en slynge efter operation. Han kommer tilbage fra badeværelset og holder sine bukser oppe med den raske hånd. Han passerer mig (som i øvrigt ikke laver noget) og henvender sig til en anden mandlig patient, som hjælper ham med at spænde sine bukser.
Patienter som opmuntrer hinanden og beder sammen inden deres operationer.
En mand fortæller om sit tidligere liv i kriminalitet og fortæller hvordan, hans liv er blevet forvandlet efter han mødte oprigtig kærlighed og interesse fra andre patienter og personale.
En amerikansk sygeplejerske med mellemblondt hår og vestligt udseende forveklses af patienterne for at være kineser.
Patienterne tilbyder at dele deres frokost med mig.
En 13-årig patient insisterer på at blive kaldt Michael Jackson. Han danser ofte for os til stor glæde og underholdning for alle.
En 4-årig pige medbrandskader, på store dele af kroppen, er indlagt sammen med sin far. De har været meget igennem, da resten af familien ikke overlevede branden. Pigen er rædselsslagen for alle i blå uniformer. Bare man ser på hende begynder hun at græde. Efter et par uger begynder hun at komme ud af sin skal. Pludselig er der smil og grin og hun begynder at lege med de andre børn. Det øjeblik hun kommer og tager mine hænder og vil danse med mig fyldes jeg med en ubeskrivelig følelse af lykke og mening.