FIFA præsident, futtog og fastelavnsboller

I sidste uge skete der noget ret uventet. Der var varslet en stor demonstration mod den nuværende præsident, da befolkningen er utilfredse med at der ikke er udskrevet valg endnu - valget skal efter planen foregå i maj.
På grund af den varslede demonstration havde vi fået udgangsforbud fra skibet og et møde, som skulle have foregået på havnefronten samme dag blev aflyst. Op ad dagen fik vi at vide, at demonstrationen var udsat til ugen efter på grund af at præsidenten for FIFA (Fédération Internationale de Football Association), Joseph S. Blatter, var i Guinea denne dag. Af denne grund blev demonstrationen udsat til onsdag i næste uge! Hvad der så skete lidt senere på dagen var at vi fik besked om at præsidenten var på vej til skibet og at vi kunne forvente hans ankomst indenfor en time!
Alle de biler som normalt står uden for skibet skulle pludselig udenfor hegnet så der kunne være plads til FIFA præsidenten og hans følge. Han blev eskorteret af nogle politibiler/motorcykler med udrykning og det sidste stykke hen til skibet løb ca 8 betjente efter bilen han var i. Det samme skete på vejen ud fra vores område - et noget sjovt syn! Hvordan skulle løbende politimænd beskytte en bil?!
Jeg mødte ikke præsidenten men fik at vide at han blev vist rundt i hospitalet og var meget rørt over at se det og møde patienterne. På billedet nedenfor er præsidenten ved at skrive i vores gæstebog. Kaptajnen står i baggrunden.

En anden lidt sjov oplevelse jeg har haft, skete mandag aften. Vi havde lidt god tid på arbejdet så jeg tænkte at jeg ville sætte mig sammen med en tolk og snakke lidt med en af patienterne. Jeg prøvede at begynde med lidt small talk ved at fortælle lidt om at skibet vi var på, var et dansk skib. Jeg fortalte at der, hvor vi befandt os, havde der tidligere været tog. Da tolken sagde dette videre til patienten lignede patienten et stort spørgsmålstegn. De snakkede lidt sammen og efter lidt tid sagde tolken til mig "hun kommer fra en lille landsby og ved ikke hvad et tog er". Vi forsøgte at forklare at det er nogle vogne som kan transportere mennesker og gods. Pludselig var de to patienter ved siden af også en del af samtalen (som jeg ikke forstod et ord af). Jeg opfangede dog at de alle var i gang med at forklare hende med store armbevægelser hvad et tog var. Efter flere minutter siger tolken til mig at den ene kvinde sagde det var et fly og den anden kvinde sagde det var noget helt andet.... Jeg havde ikke forudset at noget som et tog kunne blive til en samtale for sig ;-)

Her den anden dag satte jeg mig for at lave fastelavnsboller, da jeg jo ikke havde fået nogen i år. De var et stort hit hos vennerne. Jeg fortalte dem om fastelavn, udklædning og at slå katten af tønden osv. Det faktum, at vi i gamle dage havde en levende kat inden i tønden, rystede nogen af dem lidt. Sjovt at opleve andres reaktioner på ens traditioner og høre om deres. 

Kultur mm...

De seneste uger har jeg tænkt meget på vestlig kultur i forhold til den kultur vi møder hos patienter, day workers og ude på gaderne. Hvis man vil kan man sagtens leve i en lille vestlig bobbel her med air condition, vestlig mad, Internet og glemme at vi er i et af verdens fattigste lande.
Vi havde 2 dage med orientering om Guinea, historien, kulturen osv i sidste uge. Det var meget interessant og samtidig enormt hjerteskærende. Guinea er en tidligere fransk koloni og under det franske styre var folket undertrykt - hvilket kan være noget af grunden at folket er meget på vagt overfor udefra kommende indflydelse. Efter det franske styre har der været flere militære diktatorer. Den første folkevalgte præsident  den nuværende præsident Alpha Conda.
Størstedelen er muslimer - mere end 80% og der udover er der en del stammereligioner. Kun ca 2-5% er kristne. Her på skibet bliver patienterne præsenteret for den kristne tro hvis de ønsker det, hvilket rigtig mange faktisk gør.

Virkeligheden for nogle af de patienter vi behandler er, at de har solgt alt hvad de ejer for at rejse her til og få en behandling. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvad det ville betyde for mig at skulle gøre det! Selvom jeg hører nogle af patienternes historier er det virkelig svært helt at forestille sig hvordan det er for dem at leve med forskellige sygdomme og handicaps. Her i Vestafrika er der en udbredt overbevisning om at sygdomme, misdannelser og handicaps skyldes forbandelser. Dette betyder at nogle mennesker lever i social isolation, bliver udstødt af familien og endda at nogle børn fra fødslen bliver forladt af deres familie.

En del af de sygdomme vi behandler skyldes fattigdom og manglende adgang til kvalificeret behandling. Her under VVF som er fistler i underlivet forårsaget af dagelange fødsler. Konsekvensen for kvinderne, ud over at børnene dør ved fødslen, er inkontinens dvs urin løber hele tiden ud. Når de er indlagt hos os kan de hele tiden få nye engangsbleer og få skiftet sengetøj. Det er ikke til at forestille sig hvordan de håndterer det hjemme i deres landsbyer uden de samme muligheder! Nogle har haft problemet i mere end 20 år! Mange af disse kvinders historier er at de er blevet forladt af deres mænd og lever i isolation. Nogle af dem har haft mislykkede operationer, hvilket desværre gør det svært for vores kirurger at hjælpe dem. Når operationerne lykkes og kvinderne bliver 'tørre' er der desto mere grund til at fejre dette. Det bliver gjort med sang og dans til en såkaldt 'dressing ceremony'. Kvinderne får hver en ny flot kjole, får mulighed for at fortælle deres historie og vi fejrer sammen med dem at de er helbredt og dermed har fået en ny identitet. Mange af dem giver udtryk for at de har oplevet at blive forvandlet ved at komme her på skibet og opleve fællesskab og kærlighed. Nogle af dem er kommet til tro på Gud og oplever glæden ved at vide at er elsket af ham.

En anden forfærdelig sygdom er 'Noma', som mest ses hos børn, en infektion i ansigtet som 'æder' hud og muskler. Infektionen skyldes at den naturlige bakterieflora i næse og svælg begynder at blive ødelæggende. Dette er muligt pga dårlig ernæring og nedsat immunforsvar - det er ikke noget vi ser i den vestlige verden. Hvis noma behandles indenfor 48 timer kan infektionen stoppes. Uden behandling vil dele af ansigtet forgå. 9 ud af 10 overlever ikke noma. Operation er først mulig når sårene er helet - dette tager ca 6 mdr. De patienter vi kan hjælpe her får rekonstrueret læber, kinder, næse, vha transplantationer. Nogle må gennemgå flere operationer med ca 3 ugers mellemrum. Disse patienter kræver megen støtte i den lange proces!

Det skal nu ikke lyde så dystert det hele. Patienterne er generelt rigtig glade og hyggelige at være sammen med. Vi har lige startet generel kirurgi hvilket indebærer hernieoperationer (brok) og fjernelse af lipomer, som er godartede tumorer bestående af fedtvæv. Herniepatienterne er ikke indlagt mere end 1-2 dage og en del af dem er børn. Jeg har mødt adskillelige søde børn som jeg kunne have lyst til at tage med hjem ;-)

Min fødselsdag tilbragte jeg sammen med nogle venner på et hotel i nærheden, hvor vi spiste aftensmad. Derefter tog vi hjem til skibet og hyggede os her med vandaerobics og hjemmelavet kage. En lille overraskelse var noget fint genbrugstøj jeg skulle have på mens vi spiste kage - en hårbøjle med glimmer gevir, en vest med broderier og spejle.  

Jeg har ret meget fritid, da der jo ikke som sådan er noget jeg skal, andet end at vaske mit tøj og ind i mellem gøre rent på værelset og badeværelset. Det er ikke dårligt at få maden lavet hver dag og slippe for opvasken ;-)

Fritiden bruger jeg på at læse, ligge ved poolen, gå ture i området, besøge børnehjem og andre projekter Mercy Ships er involveret i, gå på markeder, spille spil, møde nye mennesker osv. Jeg var på en tur til en ø i sidste weekend. Det var skønt at sejle og se noget andet end byen her. Folkene her i Guinea er rigtigt venlige. Folk hilser på os på gaden og vi får mange positive reaktioner på Mercy Ships.