7. februar 2013

Kultur mm...

De seneste uger har jeg tænkt meget på vestlig kultur i forhold til den kultur vi møder hos patienter, day workers og ude på gaderne. Hvis man vil kan man sagtens leve i en lille vestlig bobbel her med air condition, vestlig mad, Internet og glemme at vi er i et af verdens fattigste lande.
Vi havde 2 dage med orientering om Guinea, historien, kulturen osv i sidste uge. Det var meget interessant og samtidig enormt hjerteskærende. Guinea er en tidligere fransk koloni og under det franske styre var folket undertrykt - hvilket kan være noget af grunden at folket er meget på vagt overfor udefra kommende indflydelse. Efter det franske styre har der været flere militære diktatorer. Den første folkevalgte præsident  den nuværende præsident Alpha Conda.
Størstedelen er muslimer - mere end 80% og der udover er der en del stammereligioner. Kun ca 2-5% er kristne. Her på skibet bliver patienterne præsenteret for den kristne tro hvis de ønsker det, hvilket rigtig mange faktisk gør.

Virkeligheden for nogle af de patienter vi behandler er, at de har solgt alt hvad de ejer for at rejse her til og få en behandling. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvad det ville betyde for mig at skulle gøre det! Selvom jeg hører nogle af patienternes historier er det virkelig svært helt at forestille sig hvordan det er for dem at leve med forskellige sygdomme og handicaps. Her i Vestafrika er der en udbredt overbevisning om at sygdomme, misdannelser og handicaps skyldes forbandelser. Dette betyder at nogle mennesker lever i social isolation, bliver udstødt af familien og endda at nogle børn fra fødslen bliver forladt af deres familie.

En del af de sygdomme vi behandler skyldes fattigdom og manglende adgang til kvalificeret behandling. Her under VVF som er fistler i underlivet forårsaget af dagelange fødsler. Konsekvensen for kvinderne, ud over at børnene dør ved fødslen, er inkontinens dvs urin løber hele tiden ud. Når de er indlagt hos os kan de hele tiden få nye engangsbleer og få skiftet sengetøj. Det er ikke til at forestille sig hvordan de håndterer det hjemme i deres landsbyer uden de samme muligheder! Nogle har haft problemet i mere end 20 år! Mange af disse kvinders historier er at de er blevet forladt af deres mænd og lever i isolation. Nogle af dem har haft mislykkede operationer, hvilket desværre gør det svært for vores kirurger at hjælpe dem. Når operationerne lykkes og kvinderne bliver 'tørre' er der desto mere grund til at fejre dette. Det bliver gjort med sang og dans til en såkaldt 'dressing ceremony'. Kvinderne får hver en ny flot kjole, får mulighed for at fortælle deres historie og vi fejrer sammen med dem at de er helbredt og dermed har fået en ny identitet. Mange af dem giver udtryk for at de har oplevet at blive forvandlet ved at komme her på skibet og opleve fællesskab og kærlighed. Nogle af dem er kommet til tro på Gud og oplever glæden ved at vide at er elsket af ham.

En anden forfærdelig sygdom er 'Noma', som mest ses hos børn, en infektion i ansigtet som 'æder' hud og muskler. Infektionen skyldes at den naturlige bakterieflora i næse og svælg begynder at blive ødelæggende. Dette er muligt pga dårlig ernæring og nedsat immunforsvar - det er ikke noget vi ser i den vestlige verden. Hvis noma behandles indenfor 48 timer kan infektionen stoppes. Uden behandling vil dele af ansigtet forgå. 9 ud af 10 overlever ikke noma. Operation er først mulig når sårene er helet - dette tager ca 6 mdr. De patienter vi kan hjælpe her får rekonstrueret læber, kinder, næse, vha transplantationer. Nogle må gennemgå flere operationer med ca 3 ugers mellemrum. Disse patienter kræver megen støtte i den lange proces!

Det skal nu ikke lyde så dystert det hele. Patienterne er generelt rigtig glade og hyggelige at være sammen med. Vi har lige startet generel kirurgi hvilket indebærer hernieoperationer (brok) og fjernelse af lipomer, som er godartede tumorer bestående af fedtvæv. Herniepatienterne er ikke indlagt mere end 1-2 dage og en del af dem er børn. Jeg har mødt adskillelige søde børn som jeg kunne have lyst til at tage med hjem ;-)
Min fødselsdag tilbragte jeg sammen med nogle venner på et hotel i nærheden, hvor vi spiste aftensmad. Derefter tog vi hjem til skibet og hyggede os her med vandaerobics og hjemmelavet kage. En lille overraskelse var noget fint genbrugstøj jeg skulle have på mens vi spiste kage - en hårbøjle med glimmer gevir, en vest med broderier og spejle.  



Jeg har ret meget fritid, da der jo ikke som sådan er noget jeg skal, andet end at vaske mit tøj og ind i mellem gøre rent på værelset og badeværelset. Det er ikke dårligt at få maden lavet hver dag og slippe for opvasken ;-)
Fritiden bruger jeg på at læse, ligge ved poolen, gå ture i området, besøge børnehjem og andre projekter Mercy Ships er involveret i, gå på markeder, spille spil, møde nye mennesker osv. Jeg var på en tur til en ø i sidste weekend. Det var skønt at sejle og se noget andet end byen her. Folkene her i Guinea er rigtigt venlige. Folk hilser på os på gaden og vi får mange positive reaktioner på Mercy Ships.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar