Selvom jeg i min barndom har sejlet meget med færgen til og fra Læsø, var der en særlig følelse af spænding da skibet i lørdags sejlede ud fra havnen i Santa Cruz, Tenerife. Kommer der til at være turbulens så vi alle sammen kommer til at ligge og brække os? Hvad skal vi få tiden til at gå med på havet i 14 dage? Løber vi tør for vand? Hvordan vil det føles at sejle ind i havnen i Pointe-Noire?
Det første døgn vi sejlede var der høj sol og fuldstændigt roligt hav. Den næste dag og de øvrige dage har det gynget lidt mere. Ind i mellem føler man sig som en kugle i et af de der spil, hvor det gælder om at vippe banen så kuglen styres i gennem banen udenom hullerne.
Værelset sikret til sejlads!
|
Fra venstre: Jasmin, frisør (Canada), Erin, ergoterapeut (USA), Amy, sygeplejerske (USA).
Hvis I kigger nøje efter kan I se det originale navn 'Dronning Ingrid i baggrunden.
|
Her bages kager til folkene på broen
og i maskinrummet.
|
Mine fridage har jeg rig mulighed for at bruge på at indhente lidt af den alenetid, der ikke var så meget af i løbet af sommeren. Jeg ser det som en rigtig god mulighed for at stille skarpt på grunden til at jeg er her og blive klar mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt til hvad der skal ske i Congo.
En del aftener tager folk guitarer og trommer med ud på forstavnen og vi synger lovsange til Gud. Det er et vidunderligt sted at prise ham og takke ham for hans skaberværk!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar