For knap 2 uger siden lagde vi til kaj i Pointe-Noire efter 13 dages sejlads. Det var en festlig dag både for os ombord og for dem som modtog os i havnen. Blandt vores velkomstkomite var Mercy Ships grundlæggere Don og Deyon Stephens, vores advance team, som har været i Congo siden påske og gjort klar til vores field service, adskillelige pressefolk samt repræsentanter fra Congos regering og erhvervsliv.

Don og Deyon Stephens

Det umiddelbare indtryk af byen er, at landet er mere udvilket end de øvrige vestafrikanske lande Mercy Ships har besøgt. I byen findes flotte bygninger, hoteller og huse, men områder med mere primitive boliger og småbutikker er også en del af bybilledet. Der bor flere udlændinge her, blandt andet på grund af olieindustrien, så vi vækker ikke helt så meget opsigt, alene med vores hudfarve.

Udsigten i havnen

Dagen efter vi ankom var vi en gruppe på 10 personer som tog til en strand, som ligger kun ca 3 km fra skibet. Det er en udemærket strand med gode bølger til at surfe (nej, jeg har ikke surfet, bare til dem som skulle være i tvivl :-)) Her mødte vi en mand Rui, fra Portugal som var utroligt imødekommende og venlig. Han tog os med hjem og viste os lidt rundt i byen og fortalte os en masse om, hvordan det er at bo i Pointe-Noire.

I sidste weekend fyldte vi to biler og tog på sightseeing. Vi så nogle forskellige strande og nogle smukke steder, som helt sikkert er værd at besøge igen. Jeg glæder mig meget til at se mere af Congos smukke natur!

Jeg arbejder fortsat i køkkenet, denne uge med. Der har været lidt ekstra tryk på i køkkenet. da vi har skullet oplære vores nye day crew, som nu arbejder sammen med os. Jeg har forsøgt at bruge muligheden til at lære nogle af dem lidt at kende og lære lidt fransk, mens vi renser kyllinger, former burgerbøffer og hvad vi nu ellers laver. Det er nogle rigtig søde og arbejdsomme mennesker.

I søndags havde jeg den glæde at hente min new zealandske veninde Nina i lufthavnen. Mens jeg ventede på hende så jeg en dreng på ca 5 år som havde et navlebrok. Jeg forsøgte på meget dårligt fransk, at forklare hans far, at drengen måske kan blive opereret hos os. Han lod ikke til at forstå, det jeg prøvede at sige og desværre var ingen af de franske gloser jeg havde lært i køkkenet til nogen hjælp ;-)

Jeg henvendte mig til en anden mand som stod ved siden af os, og det viste sig at han talte engelsk, så han hjalp mig med at give mit budskab videre!

I den kommende weekend ankommer ca 25 nye sygeplejersker og vi kommer til at have noget fælles introduktion mandag og tirsdag. Onsdag har vi vores store screeningdag hvor vi forventer flere tusinde mennesker vi komme. Jeg kommer til at hjælpe med at registrere folk som kommer. Jeg er meget spændt på dagen og alle de indtryk der vil være sådan en dag.

Denne video fra sidste års screening i Conakry kan give et indtryk af hvordan screeningdag foregår Screeningdag Conakry 2012

Den 1. sep. åbner hospitalet og d. 2. sep. vil vi foretage de første operationer. Efter 3 månderes pause fra patienter og sygepleje må jeg sige, at jeg glæder mig til at være sygeplejerske igen!